Brætspil som tidsfordriv

Vores søn, Lukas, har lige været på sygehuset i tre uger, og den slags er bestemt ikke spændende for en aktiv gut på ni år. Men Lukas var væltet på sin cykel og havde fået et meget kompliceret brud i sit højre knæ. Det krævede en operation og efterfølgende fiksering af hele benet, hvorfor lægerne skønnede, at han var nødt til at være indlagt i så lang tid.

Min mand og jeg gruede lidt for Lukas’ reaktion på at skulle være indespærret i så lang tid, men vi kunne ikke gøre andet end at besøge ham hver dag for at muntre ham mest muligt op. Men vores bekymringer blev faktisk gjort til skamme, for Lukas var indlagt på børneafdelingen, og der var en del jævnaldrende, han kunne hygge sig med.

Lukas var nødt til at blive i sin seng, men der var andre børn, som kunne bevæge sig frit rundt, og han blev hurtigt gode venner med de fleste af dem, så de kom til ham, når de for eksempel havde lyst til at spille et spil af en eller anden slags.

Der var en del børnespil i afdelingen, som børnene kunne hygge sig med. En stor del af dagene gik da også med at spille forskellige spil, og til andre tider var det ikke mindst Lego, der blev leget med, fortalte Lukas os.

Men nogle af dagene kunne selvfølgelig godt blive lidt lange, og det var også lidt synd for Lukas, når nogle af hans bedste kammerater på børneafdelingen blev udskrevet, så han ikke længere havde deres selskab. Til gengæld kom flere af hans klassekammerater på besøg efter skoletid, og hans bedste ven i skolen, William, kom og besøgte ham mindst hver anden dag.

William havde lige fået et nyt brætspil, som han selv syntes var meget spændende. Det havde han taget med sig en dag, da jeg kom på besøg hos Lukas, og de to drenge var i fuld gang med at spille, da jeg kom ind på stuen.

Jeg opfordrede dem til at fortsætte, for jeg kunne se, at de var meget optaget af spillet, og jeg fulgte interesseret med i spillet, som jeg ikke kendte på forhånd. Det var tydeligt, at det var et spil, der gav drengene nogle udfordringer på det matematiske plan, for det gjaldt om at danne bestemte figurer ud fra de muligheder, som et terningekast gav dem. Jeg frydede mig over spillet, for det var helt tydeligt, at det var gavnligt for deres indlæring, så jeg besluttede mig for at købe et magen til, så Lukas også har det hjemme hos os selv.

Nu er Lukas kommet hjem igen, men han har benet i gips, fordi knæet fortsat skal være fikseret tre uger endnu. Men det er kun lige omkring knæet, at han har gips på, så han kan godt humpe rundt i huset ved hjælp af det par krykker, han har lånt på sygehuset.

Det er en stor lettelse for Lukas, at han nu må bevæge sig rundt, men han glæder sig bestemt også til at få gipsen af, så han igen kan gå normalt.