Pulsure og smarte solbriller

Det var en familiefest helt ud over det sædvanlige, min mand og jeg deltog i forleden søndag. Vi var til konfirmation, hvilket der jo i sig selv ikke er noget usædvanligt ved, men det var min søsters trillinger, der blev konfirmeret, og en tredobbelt konfirmation i familien kan vel godt kaldes usædvanlig.

Vi kommer meget sammen med min søster og hendes mand, idet vi ikke bor ret langt fra hinanden. Derfor har vi også fulgt de tre pigers opvækst meget tæt, og de kommer tit hos os for at hygge sig lidt med en sludder om alt, hvad der nu optager piger i den alder.

Min mand og jeg har i et stykke tid overvejet, hvad vi skulle købe i gaver til konfirmationen, og vi havde en fyldig ønskeseddel fra hver pigerne at støtte os til. På forhånd havde vi besluttet, at de tre piger skulle have det samme i gave, så vi måtte koncentrere os om noget, der gik igen på alle tre ønskesedler.

Og der er faktisk kun et enkelt ønske, som alle tre piger har, og det er nye og billige pulsure. Pigerne går vældig meget op i motionsløb, som er blevet en passion for dem. De holder sig da også særdeles slanke og veltrænede, og de overvejer snart at stille op til en maraton. I så fald vil det da nok skabe opmærksomhed, for det må bestemt høre til sjældenhederne, at trillinger stiller op i maraton – hvis det da overhovedet nogensinde er sket.

Efter at jeg havde rådført mig lidt med min søster, foreslog jeg så min mand, at vi skulle give pigerne et pulsur hver til deres konfirmation. Han sukkede lidt og spurgte mig, om jeg egentlig var klar over, hvad sådan nogle koster, men OK sagde han, de har da vist fortjent en pæn gave fra os.

Jeg påtog mig opgaven med indkøb af gaverne og troppede næste dag op i byens mest velassorterede urmagerbutik, hvor jeg fremførte mit ærinde. Ekspedienten viste mig en montre med pulsure, hvoraf en del var temmelig avancerede, hvilket selvfølgelig smittede af på priserne. Jeg valgte nogle i mellemprisklassen og bad om at få dem pakket ind som tre gaver.

Imens kiggede jeg mig lidt rundt og beundrede nogle Timex ure, hvis design jeg ikke tidligere har set. Ekspedienten fortalte mig, at det mærke på en måde er blevet genfødt efter at have været sygnet hen i nogle år, men nu er det blevet meget populært igen ikke mindst på grund af designet.

Selv har jeg det sådan, at jeg er ligeglad med designet på mit armbåndsur, for jeg bærer det aldrig, når jeg skal være pænt klædt på. For mig er et ur bare noget, der skal vise mig, hvad klokken er, så jeg har de seneste mange år holdt mig til Casio ure, som jeg synes er lette at aflæse i en fart.

Jeg betalte for de tre pulsure og forlod forretningen. Ude på fortovet fumlede jeg lidt med at få de tre pakker ned i min taske, og så pludselig tabte jeg mine solbriller, som gik i stykker. Så jeg gik ind i forretningen igen for at købe et par nye.